ny planteportræt: "stridolo"

Silene inflata, "Stridolo"

... og der vil følge portrætter om rapunselklokke, sukkerrod, havemelde, 2 slags vårsalat, sporeblomst, havepest, patientkål og andre mere eller mindre ukendte grøntsager.

Stridolo, silene inflata

 

Oprindelse og botanik:

Stridolo er en italiensk haveudgave af  vores egen blæresmælde silene vulgaris. Den ligner meget, indholder dog, mener jeg, færre saponiner. Stridolo tilhører nellikefamilien caryophyllaceae.
Også englænderne gør forskel mellem stridolo og blærsmælde, haveformen kaldes Sculpit og vildformen Bladder Campion eller Maidenstears.

Udbredelse:

Stridolo dyrkes foruden i Italien også i Spanien (under navnet: Collejas), på Kreta (Agriopapoula (Αγριοπάπουλα) og på Cypern (Tsakrostoukkia og Strouthoukkia).

Kultur:

Ved middelhavet sås stridolo stort set året rundt, ved os når jorden er behagelig fra marts til september.

Frøene er ca.1,5 mm store og sås ganske tæt i rækker.

 Frøene spirer i løbet af en til to uger og kan høstes, ved at skære dem af (som karse) når de er ca. 10 cm høje.

Rækkerne kan høstes op til 3 gange..

Da blæresmælden er en staude, er det også muligt at dyrke den f.eks. blandt krydderurter eller andre stauder. Her danner den tidligt om foråret en tæt og frodig lille busk, som kan høstes flere gange før den sidst i maj begynder at blomstre. Resten af sommeren danner den ingen ordentlige blade, kun blomster og frø. Nu kan den passende fungere som en slags prydplante.

stridolo-souffle er ganske lækkert

Anvendelse:

Stridolo har en mild og behagelig smag. I Italien bruges den gerne i salat, suppe, souffle og omelet. I Spanien spises stridolo "collejas" også stuvet med fladbrød "gazpacho viudo". 
På Kreta spises unge, sarte skud stegt i olivenolie.